Alsinger-Grahn, eller Grahn-Alsinger?
Spørgsmålene var mange da de to venner indledte
et samarbejde tilbage i 1998 hvor planen var at producere videokunst/visuals
til den danske electronica duo SPOKE der netop på dette
tidspunkt havde besluttet at indtage Skandinavien. Samarbejdet
blev døbt "Flottenheimer" og efter
en periode med optræden på bla. Norberg Festival(S),
SPOT(DK), Camp Electric (DK), samt deltagelse på Charlottenborgs
forårsudstilling 2002, besluttede "Flottenheimer" i
2003 at gå hver til sit, men dog kun professionelt.
Det er en eksklusivt udvalgt del af denne produktion der nu
kan opleves under den mundrette titel:
ROLLING WITH THE PUNCHES...
Lennard Grahn viser en serie tegninger karakteriseret
ved svirpende penselføring og en nærmest eksitentialistisk
tilgang til tonalitet og shattering, og som sædvanligt
krydret med hans kendte surréelle satire og smækre
observans, der bla. peger på en traditon fra den grafiske
novellisme set hos Daniel Clowes, Robert Crumb, eller hjemlige
titaner som Børge Tranghose og P.E Nissen
Morten Alsinger bidrager til ROLLING WITH
THE PUNCHES med værket non plus ultra på 2,80 x 4
meter bestående af malerier, foto, tekststykker og objekter.
Værket er en negation til den dubiøse og neo-liberalistiske
holdning, repræsenteret af fx. Francis Fukuyama, at det
er lykkedes det liberale demokrati at opnå den endelige
sejr ved at implementere "universelle værdier i den
globale landsby, hvor forbrugeren står over borgeren" og
at historieskrivningen som sådan kan ende her, idag.
Med Venlig Hilsen,
Kunstnerne
|